Tunneldalene
DANSK TEKST
Velkommen til Tunneldalene.
Her kan du se, hvordan naturen er formet på en unik måde, der adskiller den fra andre øer i Det Sydfynske Øhav. Dette skyldes Lyøs placering i forhold til isstrømmenes bevægelsesmønstre under Weichsel-istiden.
Istidslandskabet på Lyø kan nærmest opdeles i to dele. Den sydvestlige del af øen består af bakkepartier, hvor øens højeste punkt, på 24,6 meter, engang bar Lyø Mølle. På den sydøstlige side af øen domineres landskabet af to parallelle dale, et enestående landskab, der ikke findes andre steder i Øhavet.
Disse to dale er adskilt gennem hele deres længde af en smal bakkeryg med to højdepunkter: Bjerget (16 meter) og Askovs Banke (21 meter). Cirka midtvejs tager dalene et karakteristisk 'knæk' og skifter retning. Begge dale ender ved den nuværende kystlinje. Der har været diskussion om, hvorvidt det er to selvstændige dale eller en enkelt dal med en ås-lignende bakkeryg i bunden. I løbet af Holocæn-æraen (de sidste 11.700 år) er dalbundene blevet dækket af ferskvandsaflejringer fra søer og moser. Ved den østlige ende af dalene finder vi Østersjo, som i dag udgør et af Lyøs vigtigste vådområder.
Under det nuværende dalsystem på Lyø findes en anden, ældre dal, der vidner om et forhistorisk landskab, som blev formet under tidligere istider. Den "underjordiske" dal er delvist skjult for det blotte øje og strækker sig hele 30 meter under havets overflade. Det er muligt, at denne dal blev brugt af yngre isstrømme og smeltevandsfloder under dannelsen af det nuværende synlige dalsystem.
Tunnel Valleys
ENGLISH VERSION
Welcome to the Tunnel Valleys.
Here, you can witness nature shaped in a unique way that sets it apart from other islands in the South Funen Archipelago. This is due to Lyø's location in relation to the movement patterns of ice streams during the Weichsel Ice Age.
The Ice Age landscape on Lyø can be roughly divided into two parts. The southwestern part of the island consists of hilly terrain, where the island's highest point, at 24.6 meters, once bore Lyø Mill. On the southeastern side of the island, the landscape is dominated by two parallel valleys, a unique landscape found nowhere else in the archipelago.
These two valleys are separated throughout their length by a narrow ridge with two high points: The Mountain (16 meters) and Askov's Bank (21 meters). About midway, the valleys take on a characteristic 'bend' and change direction. Both valleys terminate at the present coastline. There has been a debate as to whether these are two independent valleys or a single valley with a ridge-like hill in the middle. During the Holocene era (the last 11,700 years), the valley bottoms have been covered with freshwater deposits from lakes and bogs. At the eastern end of the valleys, we find the Baltic Sea, which today constitutes one of Lyø's vital wetland areas.
Beneath the current valley system on Lyø lies another, older valley, bearing witness to a prehistoric landscape shaped during earlier ice ages. This "subterranean" valley is partially hidden from the naked eye and extends a full 30 meters below the sea's surface. It is possible that this valley was used by younger ice streams and meltwater rivers during the formation of the present visible valley system.